Champagne Etienne Sandrin
Grille Besace, Extra Brut 2021
Grille Besace, Extra Brut 2021
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
🍇 100 % Pinot Blanc
Enkeltmark - Grille Besace
Dosage 1g/l
Spontan fermentering
Biodynamisk certificeret (Demeter)
Denne Pinot Blanc, som Aube med rette er berømt for, kommer fra en enkelt parcel "Grille Besace", der blev plantet i 1961. Den har et exceptionelt mikroklima, plantet på et stenet plateau med vestlig eksponering, og køles af friske vinde.
Champagnen har smag af kølig frugt som mirabelle og citrus, med noter af blomster, kridt, honning, nødder og ristet brioche. Den er elegant med en kombination af fylde og en frisk afslutning, som er typisk for regionen Côte des Bar.
Champagne Etienne Sandrin er et lille, familieejet Champagne-domaine i Celles-sur-Ource i Aube, drevet af ægteparret Etienne og Anne. Da Etienne overtog gården i 2006, omlagde han straks markerne til økologisk drift og begyndte at arbejde efter biodynamiske principper. I 2018 blev huset DEMETER-certificeret.
Området er ideelt til dyrkning af Pinot Noir, men Sandrin har også lidt Pinot Blanc, som indgår i cuvéen A Travers Celles og som er eneste drue i Grille Besace. Tidligere solgte familien deres druer til det lokale kooperativ, men i dag producerer de deres egne vine i meget begrænsede mængder.
Alt arbejde i mark og kælder udføres naturligt med respekt for terroir og natur. Målet er at skabe ærlig, levende Champagne uden “makeup”, drevet af tålmodighed, kærlighed og respekt for både mennesker og jord.
Et godt råd fra producenten: Opbevar din champagne ved en temperatur omkring 6°C, og når du åbner den, så lad den være åben 10 min. før du skænker og smager på champagnen.

