Artizani
Orange Affair 2024
Orange Affair 2024
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
🍇70% Rkatsiteli og 30% Mtsvane
Orange Affair 2024 er en levende og karakterfuld orangevin fra Kakheti, skabt af tre georgiske venner med kærlighed til traditionel georgisk vintradition – men med et moderne twist. Vinen er lavet på 70% Rkatsiteli og 30% Mtsvane, begge lokale druer med dybe rødder i Georgiens flere tusind år lange vinhistorie. Den har fået skalkontakt i 12 dage og er lagret i ståltanke fremfor ler (kvevri) – hvilket giver den et mere rent, saftigt og frugtdrevet udtryk end mange andre orangevine fra regionen.
I næsen møder du noter af kandiseret appelsinskal og grønne æbler. I munden finder du blød fersken, tørrede abrikoser, lidt urter og en tydelig struktur af tanniner – en slags struktureret saftighed, der både er festlig og tilbagelænet.
Orange Affair 2024 er ikke bange for at vise lidt funk. Nogle kalder den "smokey", andre finder den mineralsk, cider-agtig, floral eller urteagtig. Den er alt andet end ligegyldig – og udvikler sig i glasset. Dekanter gerne i 30 minutter, og nyd den til fx en georgisk khachapuri, vegetarretter, fjerkræ, mager fisk eller bare i godt selskab.
Artizani er skabt af Salome, Irakli og David – tre unge vinelskere, der deler en fælles vision: at skabe naturlige, ufiltrerede vine, med et tydeligt aftryk af regionens klima, druesorter og terroir.
De holder til i landsbyen Khashmi i det vestlige Kakheti, hvor vinmarkerne ligger højt i terrænet og præges af Kaukasusbjergenes kølige luft. Med base i Tbilisi og samarbejder i både øst og vest, er Artizani i konstant bevægelse – men altid tro mod deres grundidé: vin som ærligt håndværk.
